Book et 20 minutters møde nu, klik her

Skriv et godt autosvar

Forside Blog Skriv et godt autosvar
Rikke Lundvald

Skriv et godt autosvar

Rikke Lundvald

Hvordan lyder dit autosvar? Kommer du modtageren i møde og hjælper autosvaret videre?

Næste gang du holder ferie eller tager et par fridage, vil jeg gerne opfordre dig til at kaste et kritisk blik på dit standard-autosvar og kæle lidt for detaljerne.

Hvorfor? Fordi der er mange kedelige, skrankepave-agtige og uoplysende svar i omløb.

Rikke Lundvald

Autosvaret efterlader et indtryk af dig

Dit autosvar efterlader et indtryk af dig, din virksomhed og det brand, du repræsenterer

Se bare det her svar, som jeg selv  har fået fra en offentlig instans:

Kontoret er lukket pga. kursus. Henvendelse kan ske til Preben på mail@mail.dk og telefon 12345678.

Mvh. Jytte

Kort og delvist præcist. Men ikke særlig rart og imødekommende vel?
Hvornår åbner kontoret fx igen, hvis jeg faktisk gerne vil tale med Jytte og ikke med Preben?

Du er selv ekspert i hvilken tone og stil, der passer til dit autosvar.

Men prøv i det mindste at vise et menneskeligt og venligt ansigt. Dvs. pas på med at lyde for nøgtern og robot-agtig.

Sørg også for at hjælp modtageren videre. Der sidder jo en person i den anden ende, der har forsøgt at få fat i dig. Dét fortjener respekt og et godt autosvar.