Vis din ekspertise med blogindlæg
Du har et godt produkt, du er eksperten og du ved, hvilken værdi du skaber for dine kunder. Men får du det fortalt det til omverdenen?
Et blogindlæg er en længere artikel, der informerer og deler viden og indsigter om et bestemt emne. Det kan også være en artikel som underholder og på den måde giver en oplevelse.
Du er nok havnet her på min side, fordi du har brug for hjælp til content, der positionerer din virksomhed som en autoritet og ekspert inden for et givent område. Og fordi du mangler hjælp skrivning af blogindlæg på dansk.
Blogindlæg har mange fordele
- Uanset hvilket emne du vil fortælle om, så har et blogindlæg – eller en artikel hvis du hellere foretrækker det ord – flere fordele:
Du fodrer Google og andre søgemaskiner med nyttige søgeord. Det er via søgeordene, at dine potentielle kunder kan finde dig, dit produkt eller din ydelse. Jeg har fx sørget for at skrive ordet blogindlæg mange gange i denne artikel, så du har fundet mig 😊
Med andre ord: et blogindlæg skaber trafik til din side. - Du viser, at du er eksperten ved at gå i dybden med et emne i et blogindlæg på dansk. Og du er tilmed en ekspert, som ikke er nærig med at dele ud af gode råd, tips og trick. Hvem kan ikke li’ det? Brugbare råd som man nemt og umiddelbart kan læse sig til øger din likeability
. - Vi mennesker vil hellere handle med mennesker end med logoer, og en artikel er en alletiders mulighed for at fortælle om dit felt, dit produkt og din ydelse med en menneskelig stemme. (med andre ord, pas på automatisk genererede AI-tekster. Det risikerer at blive gennemskuet!).
- Med et velskrevet og læsevenligt blogindlæg eller en artikel vækker du nysgerrighed og dine besøgende bliver fastholdt på siden i længere tid. Dvs. du hæfter dig bedre i læserens hukommelse og det betyder at du popper op, næste gang der er behov for din ydelse eller dit produkt.
Helt kort: Et blogindlæg skaber interesse og efterlader små frø i den besøgendes hjerne. Frø som kan spire og på sigt udvikle sig til et varmt lead, et konkret salg eller en ønsket handling.
Artikler er med andre ord en del af din markedsføring, ligesom mange andre marketingaktivitet. Og det er en stille form for markedsføring, der hele tiden arbejder for dig ”i baggrunden”.
Genbrug blogindlægget på mange platforme
Det tager tid og kræfter at producere gode artikler. Derfor er det vigtigt, at blogindlæg ikke ender glemt og hengemt på din hjemmeside indtil Google og andre kigger forbi.
Artiklen skal bruges aktivt i din markedsføring, så du får fuld valuta for indsats. Og du kan bruge det content igen og igen:
- Du kan fx lave opslag på LinkedIn med forskellige vinkler, der alt sammen ender med at linke til hjemmesiden.
- Du kan linke til det fra nyhedsbrev eller bruge afsnit fra blogindlægget i selve nyhedsbrevet og linke videre til hele blogindlægget.
- Du kan også linke til blogindlægget, når du indgår i debatter på Fx LinkedIn.
- Du kan sætte deleknapper ind i blogindlægget, så andre kan tippe om dit content.
- Du kan linke til blogindlægget fra dine forskellige sider på din hjemmeside.
Sådan skriver du et blogindlæg
Hvor langt skal et blogindlæg på dansk være, tænker du måske? Det er svært at svare på. Du skal på den ene side udtømme emnet, på den anden side skal læseren ikke føle, at det er uoverskueligt at gå i gang med at læse. Fordi: ”det gør jeg senere” bliver som bekendt ofte til: ”aldrig nogensinde”.
En tommelfingerregel er et sted imellem 600 og 2000 ord. Det afhænger af emnet. Og længden skal måske heller ikke være den samme på alle dine blogindlæg.
En velskreven og læsevenlig artikel til hjemmesiden har nogle faste elementer. Og inden du giver dig i kast med skrivning af blogindlæg på dansk, er der derfor nogle ting du skal overveje:
- Hvilket problem eller spørgsmål står læseren med?
- Hvad vil du gerne have læseren til. Altså ønsket handling. Det som på marketingsprog hedder CTA – call to action?
- Hvilket budskab og følelse skal læseren sidder tilbage med?
- Hvilken overskrift, vinkel og krog skal vække opmærksomhed og suge læseren ind i blogindlægget?
- Hvordan bliver artiklen gjort lækker og indbydende med billeder, grafik og farver?
- Er der søgeord som blokindlægget gerne skal indeholde?
Blogindlægget skal lyde som dig – ikke en robot
Måske har du kastet håndklædet i ringe og indset, at der hverken er tid eller kompetencer til stede, og at du derfor søger en tekstforfatter til skrivning af blogindlæg.
Måske må du bare erkende, at den tekst du får ud af Chat GPT eller anden AI bare ikke sidder i skabet – og i øvrigt lyder som noget overfladisk sniksnak.
Det er her, at jeg som professionel tekstforfatter og kommunikationsrådgiver, kommer ind i billedet og hjælpe dig med skrivning af blogindlæg på dansk.
Jeg hjælper dig med nyt content for at skabe liv på din hjemmeside. Jeg kan også hjælpe med at forny og friske gamle artikler op.
Du får skræddersyet indhold, der passer til den målgruppe, du vil have fat i, og som giver din virksomhed en menneskelig stemme. Og jeg skriver til læseren, dine kunder. Og jeg sørger selvfølgelig for at Google også forstå teksten og kan finde søgeordene. Så du lyder som ekspert og MENNESKE på samme tid.
Nok er jeg ikke eksperten på dit produkt, men det kan faktisk være en fordel. Jeg stiller nemlig spørgsmål – måske faktisk de samme som potentielle kunder? Og med gode spørgsmål opstår godt content, som fanger læserens opmærksomhed.